Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Værdier

Faste rammer i form af genkendelige traditioner og musik, giver børn tryghed og dermed mod og lyst til at deltage i fællesskabet.

Vi arbejder ud fra den anerkendende tilgang, hvor respekt og forståelse for det enkelte barn er udgangspunktet. Vi støtter alle børn til at indgå i fællesskabet gennem lege og aktiviteter bundet op på musik og traditioner.

Vi arbejder på, at inddrage børnenes ideer i vores traditioner, og vi har fokus på at følge deres spor, samt at medtage de ideer, der opstår undervejs. Ved at vi voksne er deltagende, observerende og støtter hvor der er behov, arbejder vi for at alle børn trives i deres hverdag i Kastaniehuset.

Vi lægger desuden vægt på at skabe trivsel og tryghed, ved at have et tæt samarbejde med jer forældre omkring jeres børn. Kastaniehuset er et sted, hvor hele familien skal føle sig hjemme og vi finder det vigtigt, at vi har en god kommunikation om, hvad der sker i barnets liv, både her og hjemme.