Vi lægger vægt på, at personalet har forskellige kompetencer, og gør brug af hinanden på tværs af huset.
Personalegruppen har et stort kendskab til hinanden, Kastaniehuset er et hus med en stabil personalegruppe, og flere har været her i mange år. I Nyborg kommune har alle dagtilbud både leder og souschef i alle huse. Derfor har vi en synlig ledelse, der lægger vægt på at have et stort kendskab til alle familier i Kastaniehuset.
På alle tre stuer er der 4 fast tilknyttet personale. Der ud over har vi glæde af, ind imellem at have praktikanter. Vi har også en fast besøgsven, der kommer og arbejder som frivillig flere gange om ugen.
Vi gør desuden brug af vikarer, og har for det meste to eller tre fast tilknyttede tilkaldevikarer, der kender alle børn og rutiner i huset.