Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Forældreforening

 

Forældreforeningen består af frivillige forældre, en repræsentant for ledelsen og et medlem fra bestyrelsen.

Arbejdet består i at:

  • Være en hjælpende hånd for personalet ved arrangementer. Til sommerfesten er det helt praktisk at slæbe stole og borde, bemande boder og hjælpe med at pynte op.
  • Planlægge de faste arrangementer, som f. eks. vinterarrangementet og forårsturen.
  • Samarbejde med og støtte op om bestyrelsen. Vi stræber efter, at have en repræsentant fra bestyrelsen i forældreforeningen, så vi kan sikre et tæt samarbejde og et højt informationsniveau.
  • Skabe kontakt mellem børn, søskende, forældre, personale og andre med tilknytning til Kastaniehuset.
  • Og i det hele taget støtte op om aktiviteter og dagligdagen i Kastaniehuset.

 

Faste arrangementer for hele familien

Vinterarrangement:

Gymnastiksalen på Birkhovedskolen lægger hus til et par timers fri tumlen.

Sensommertur:

De sidste år er turen gået til Strandparkens naturlegeplads, hvor børn og voksne kan se på dyr og natur, mens der leges.

Sommerfest:

Kastaniehuset holder årligt en sommerfest, med musik, sang og grillmad. Her hjælper forældreforeningen med det praktiske.

Forældrekaffe:
Et par gange om året arrangere forældreforeningen kaffe på legepladsen om eftermiddagen.